Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Jeg orker ikke skrive mere iaften, jeg er
saa jammerlig træt af at tænke paa alting.
8. april 1903.
Otto talte idag om vort ægteskab. Han har
seet meget mere end jeg trodde.
Presten Løkke havde været hos ham idag
igjen, og Otto snakket om det eneste, som nu
fyldte ham.
,Jeg har fred nu, Marta. Aa det er godt at
hvile ud i tillid til den, som er sterk og barm
hjertig. Jeg havde aldrig trodd, jeg skulde kunne
sige livet saa rolig farvel — jeg, som er saa
ung og har saa uendelig meget at forlade. Jeg
elsker jo livet saa, og jeg var saant et sterkt,
friskt menneske. — Men nu ved jeg, at jeg
mister intet af alt det, jeg holder af, jeg blir
ved at eie det paa en anden maade — ligesom
mere bare hjerte med hjerte. —
Jeg er saa glad for, at du ogsaa tror det
samme. Du ved ogsaa, man kan ikke skilles
for evig, naar man rigtig hører sammen. Jeg
talte med presten om dig idag. Han siger, Gud
forlanger vist heller ikke af dig, at du skal tåge
dette taalmodig og uden klage nu straks — men
trøsten naar dig nok.
— Og barnene — jeg tror, Marta, jeg maa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
