Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 11te kap. Hjortefod holder vagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
sig med sit folge og han vilde neppe lade sin
forsmædelse forblive uhævnet.
Det kom da an paa, om hans venner vilde
hjælpe ham. Men at nægte en stammebroder
bistand til hævnplaner vilde være utænkelig for en
indianer. En krænkelse tilføiet en af stammen
føles ogsaa som en krænkelse mod hele stammen.
Det var derfor ikke usandsynlig, at
winneba-goerne nu luskede rundt nybygget for at finde
anledning til at hævne sig.
Mens Fred saaledes var fuldt optaget af disse
tanker, hengav Tim sig sorgløst til øieblikkets
velvære i lykkelig uvidenhed om, at han mulig vilde
blive det første offer for indianernes hævn, da han
som sin eiendom nu havde den bøsse, som var det
synlige tegn paa Rødulvs skam.
Fred var nu dobbelt glad ved at have
Hjortefod med sig.
«Han ved alting bedst, og det er ikke værdt,
at jeg betror ham nogen af mine bekymringer, for
han vil nok selv sige fra, naar det blir nødvendig.»
Natten laa tæt og mørk over skogen udenfor
hulen; men inde i denne var det lyst og koselig.
«En af os faar vel holde vagt,» sagde Fred,
«hverken Tim eller jeg behøver større søvn, saa
vi kan godt skiftes til at sidde oppe.»
Hjortefod saa paa ham, smilede derpaa svagt,
som om han mente, at det var en underlig paastand,
at gutter ikke trængte søvn, og sagde saa:
«Hjortefod vil være vagt inat.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
