Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 12te kap. Ved nattetid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
12te kapitel.
Ved nattetid.
Gutterne tog frem sin niste, og alle tre satte
sig ved ilden for at spise aftensmaden. Brødet
var grovt og det kogte kjød var koldt, men
gutterne var ikke kræsne, og de havde en glimrende
appetit efter dagens anstrengelser. Hjortefods sult
var dog snart tilfredsstillet; da han var færdig, gik
han ud af hulen, idet han tog sin bøsse med sig
og sagde, at han vilde komme igjen om nogle
minutter.
Udenfor var det sort nat og den tætte skog
hindrede maanen i lyse op i mørket. Indianeren
stod stille og lyttede. Hans øre var ligesaa fint
som øiet, og det var opøvet til en ualmindelig
skarphed. Den svageste lyd, som et almindeligt
øre ikke vilde opfatte, vilde straks fange hans
opmerksomhed. Han hørte dog intet andet end
skogens sædvanlige lyd, der han gik i en stor ring
omkring hulen.
Han kunde høre sine to venner sagte tale
sammen inde i hulen, og over tagsprekken var der
et svagt rødt skjær af ilden.
Men noget mistænkeligt kunde han ikke
opdage, hverken til lurende fiender eller dyr, og deres
skjulested var ogsaa saa godt valgt, at det neppe
kunde findes i mørket.
Han gik ind igjen og satte sig necl ved ilden,
paa hvilken Fred nu netop havde kastet ny for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
