Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 14de kap. Endnu et besøg - 15de kap. Winnebagoernes leir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
Hjortefod gav intet svar til dette; han havde
faat saa mange lovord, at han bestandig lod disse
gaa ind af det ene og ud af det andet øre.
De satte sig saa ned ved bækken udenfor hulen
og spiste sin frokost. De spiste op resterne af den
medbragte mad, og det var rundelig nok til at
mætte dem for denne gang, men saa var der heller
ikke mere igjen af deres forraad, for fremtiden
maatte de stole paa sine bøsser for at skaffe sig føde.
«Men vi behøver ikke at frygte for at sulte,»
sagde Fred; «jeg er mere ræd for at faa bryderi
af winnebagoen. To gange har du ladt ham løbe, men
han er vel ikke blit dig en oprigtigere ven for det.»
«Han var grætten nok, da han mistede sin
bøsse,» bemerkede Tim, «og han er vel ikke blidere
nu, han har mistet kniven ogsaa.»
Hjortefod maatte indrømme, at de kanske havde
ret; taknemmelighed hører ialmindelighed ikke til
indianernes dyder. Alle fortællinger herom er som
regel kun snak; indianerne ligner mere en slange,
som bider den barm, som varmer den.
15de kapitel.
Winnebagoernes leir.
Efter at de havde endt sit maaltid; gik de
straks videre. Da de kom til det sted, hvor de
havde bestaaet kampen med panteren, undersøgte
Hjortefod nøie grunden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
