Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15de kap. Winnebagoernes leir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
68
Han fandt til sin ængstelse, at Rødulvs spor
førte i den retning, de selv skulde gaa. Dette
kunde blot betyde, at hans stamme var foran dem,
og at de drog i samme retning som de selv. Han
fandt vistnok ikke spor efter dem, men det kunde
godt komme deraf, at de havde gaaet lidt tilsiden
for traakket.
Hjortefod meddelte sine to venner dette og
til-føiede, at de sandsynligvis vilde faa se mere til
indianerne. Fred blev ængstelig for sin far, han var
ræd for, at de agtede sig mod trapperne for at
dræbe dem.
Men Hjortefod beroligede ham, da han mente,
at de neppe vilde angribe de hvide mænd uden
nogen foranledning. Imidlertid skyndte de sig videre,
og da de ved middagstid kom til en bred
hurtigflydende elv, havde de tilbagelagt mange mil.
Her kunde de se talrige spor efter hestehove,
skjønt det var mange dage siden trapperne for
over her og det siden havde regnet godt.
Elven var saa dyb, at de ikke kunde vade
den. Istedenfor at svømme over, foretrak de at
bygge en flaade, hvilket ikke tog lang tid, da de
kun behøvede at fiske op stammer, som flød
nedover strømmen.
Hjortefod holdt flaaden i ret kurs ved en lang
stang, med hvilken han maalte elvens dybde, som
var over 12 fod.
Paa den anden bred fandt de sporene igjen,
og traakket var en stund tydelig henigjennem skogen.
Gutterne var svært sultne, men de vilde ikke stanse, før
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
