Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16de kap. Hjortefod paa egen haand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
alle fire ved bækken og slukkede, paa samme maade
som dyr, sin tørst ved dens friske vand.
Saa lagde de sig ned ved baalet igjen og piberne
kom frem.
Hjortefod vogtede nøie paa to krigere, som
sad afsides og talte sammen, men saa sagte, at
det var ham umuligt at opfatte, hvad de sagde.
Det var Rodulv, som sad derborte, og som
øiensynlig raadførte sig med en ven.
Hjortefod vilde have givet meget for at kunne
høre, hvad de talte om, for det var en let sag at
forstaa, at det var noget, som maatte angaa ham
og hans to venner.
Rødulv havde nok ikke høstet deltagelse, men
spot og skade af sit sidste eventyr.
To gange var han bleven overlistet, og at han
følte skammen dybt, kunde let sees af hans opførsel.
Blandt indianerne kunde Hjortefod straks
udpege høvdingen, skjønt intet i hans dragt
fremhævede ham fra de øvrige. Høvdingen laa en
stund stille uden at ytre et ord, da han tilsidst tog
piben ud af munden og henvendte nogle ord til
Rødulv i en saadan tone, at baade denne og hans
ven straks reiste sig.
«Ingen var taprere end Rødulv,» sagde
høvdingen, «i kampene mod sauker og foxer (ræve),
hans hjerte hoppede af kamplyst og ingen svang
sin tomahavk med slig kraft som han, ingen har
bragt flere skalper hjem til sin wigwam.
Men da Rødulv gik afsted for at hente de
hvides skalper, maatte han vende tilbage uden dem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
