Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 16de kap. Hjortefod paa egen haand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
og uden sit vaaben, som var bleven berøvet ham
af shavanoen Hjortefod, de hvides ven.
Da blev Den sorte bjørn (høvdingens navn)
vred og han sagde til Rødulv, at han maatte bringe
sit vaaben tilbage.
Atter gik Rødulv, men han kom igjen uden
sin bøsse og med endnu mere skam, ti ogsaa hans
kniv havde nu Hjortefod taget fra ham.
Hjortefod er kun en yngling og ingen mægtig
kriger; Rødulv maa baade komme tilbage med sine
vaaben og med shavanoens skalp. Waukomia
skal følge ham, de skal faa vaaben med sig, og de
vil bringe tilbage baade Hjortefods og de to hvides
skalper. Da vil Den sorte bjørn glemme, at Rødulv
ikke altid var en stor kriger. Men Rødulv maa
skynde sig; winnebagoerne er paa krigsstien, de
vil hente skalperne til de hvide, som samler oterens,
bæverens og rævenes skind ved fjeldets fod.»
Rødulvs ære var saa krænket, at han maatte
gjenoprette den paa denne maade, ellers var han
umulig i sin stamme. Men høvdingen var naadig,
som gav ham en ledsager; da maatte han dog
kunne mestre den unge shavano.
Rødulv tog derfor mod forslaget med den
største iver; han viste derved tydelig, at Hjortefod
saa langt fra at gjøre ham taknemlig ved sit
ædelmod, kun havde gjort hans had endnu mere
uudslukkeligt.
Men i Hjortefods sind foregik der noget
frygtelig; hans ansigt forraadte ogsaa, at det vilde gaa
den troløse indianer galt, naar de igjen mødtes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
