Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 22de kap. En heldig afslutning paa ridtet - 23de kap. Djævelens punschebolle
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
105
Han havde dog faat et ganske antagelig stødr
for det suste for hans ører og det gik rundt for
hans øine, saa han maatte sætte sig igjen.
Han blev dog snart saa rask igjen, at han
kunde gaa hen til skogen, hvor han satte sig under
et træ.
Langt henne paa prærien kunde han se sin
ven komme i retning af sig.
Tim holdt sig stille, til Fred var lige ved hamr
da blistrede han en lystig melodi. Fred saa sig
overrasket om, men hans overraskelse gik snart
over til den mest uskrømtede glæde, da han fik
øie paa sin ven.
Han løb hen til ham, omfavnede og kyssede
ham og trykkede hans hænder gang paa gang i
glæde over at se ham uskadt og udenfor fare.
23de kapitel.
Djævelens punschebolle.
Tim havde naturligvis-ikke den ringeste anelse
om Freds oplevelser med de tre indianere, saa han
blev derfor baade forbauset og betænkelig, da Fred
fortalte ham det.
«Disse indianere er nok overalt,» sagde han,
«og nu begynder de at optræde tilhest ogsaa,
akkurat som om det ikke var godt nok for dem at gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
