Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Som barn gik jeg ofte op på Sydnæshougen,
hvor St. Hansaften hvert år feiredes med bål og
raketter og alskens lystighed. Den lå i nærheden
af mit hjem.
Når jeg kom opad bakken, lå der tilhøire et
større, gammeldags hus, som tiltrak sig min
opmærksomhed, ikke fordi huset i sig selv havde
noget mærkeligt udseende, men fordi den store,
åbne gårdsplads fremfor det var fuld af høns,
påfugle, kaniner etc. Især beundred jeg påfuglen,
når den majestætisk slog ud med sin lange hale,
hvis gyldne pletter og brogede farver spilled i
solen . . .
Længe stod jeg udenfor sprinkelværket og
keg ind . . . Ingen forstyrred mig . . . Aldrig
viste sig et menneske, hverken i vinduerne eller
på gårdspladsen . . . Jo, engang så jeg en liden,
gammel dame, der kasted korn til hønsene . . .
Hun var iført en luvslidt silkekjole, hvis farve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
