Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
vidste, at faderen havde været — hotelvært, og
at han ved strengt arbeide og gennemført økonomi
havde lagt sig penge tilgode, men hun vidste
heller ikke mere.
Faderen kendte hun — han havde været på
besøg i Bremen — og lovte altid at tåge hende
hjem med sig, når »det nye hus« var færdigt.
Moderen kunde hun bare utydeligt erindre
— hun var jo så liden, da hun forlod hjemmet
. . . Men ofte, især når hun havde en eller anden
bekymring, længtes hun efter denne moder, som
hun ikke kendte, men som hun i fantasien smyk
ked med alle mulige fortrin . . .
»Die liebe mutter, « sagde hun ofte for sig
på tysk, idet hun faldt i tanker, i>die liebe, liebe
mutter* .
Moderen skrev nu og da til hende. Men
uagtet Marianne ikke havde glemt sit moders
mål, som hun greb enhver anledning til at op
friske, ved lekture, ved omgang med den norsk
fødte konsuls familie etc, havde hun dog vanske
ligt ved at forstå moderens kragetæer og umulige
ortografi. Hun gemte dog hvert brev fra mode
ren som en helligdom i sin kommodeskuffe.
Men når madam Witzleben stod i sin hønse
gård og så, hvor ømt hønen ruged over sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
