Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1 1
kylling, kunde hun pludselig falde i staver . . .
Hun erindred, at hun ikke var børnløs, at også
hun havde en liden » kylling« derude i verden
. . . Og så følte hun sig så underlig beklemt, hun
længtes efter at få kyllingen bragt i ly under
sine egne vinger . . . Hurtigt gik hun ind på
»kontoret« til Witzleben, og med forklædet fuldt
af korn forlangte hun, at han skulde hente »bar
net« hjem igen, hun kunde ikke holde ud at være
det foruden ...
Witzleben, der ved hendes uventede komme
hurtigt skjulte nogle pengesedler og papirer i sin
pult, sagde da på sit gebrokne sprog, der var en
blanding af tysk og bergensk:
»Hvat ska’ Mariannchen her gører Vi må
den herrgott betakke, at de fremdeles vil hende
i Bremen ha! — Das liebe kind! — Her det ver
dammte folk kun på hende glo som på en rart
dyr . . . »Olines« tochterlein! — HahahaU
Madam Witzleben ståk i sinne sin knyttede
hånd op mod hans næse, og for at trøste sig,
gik hun igen ud i gården og pludred med hønsene
— de eneste venner, hun havde . . . Ak, hun
fik vist aldrig mere se sin datter igen her i livet
Witzleben var så ondskabsfuld og udspeku
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
