Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
i
t
handel og som ikke havde noget imod at få sine
knappe indtægter forøget ved en så god pen
sionær som Marianne.
Madam Witzleben blev rasende og trued
med, at hun selv vilde reise ned til Bremen og
»fri barnet ud« af slægtningernes klør, men des
værre var hun lidet stiv i det fordømte tysk. De
enkelte vendinger, hun havde lært af Witzleben,
strak ikke til. Men Witzleben gned sig i hæn
derne, han havde ikke alene udsigt til en liden
arv efter broderen, men håb om, at hans kære
Marianne kunde blive gift med »eiu braver
Kerlt. dernede og således maske hele sit liv
blive uvidende om den plet, der klæbed ved
hendes forældre og hendes hjem . . . •»Armes
mådchen !’«
En dag, da Witzleben ikke kom ned fra
»kontoret« til den sædvanlige spisetid, blev hans
kone urolig. Hun ilte derop og fandt ham sid
dende i lænestolen foran pulten med den åbne
pengeskuffe og snapseflasken, stiv og übevæge
lig, med fordreiet mund . . . Han ånded dog
endnu . . . Doktoren, som straks blev hentet,
erklærte, at han var ramt af et slagtilfælde, og
at her var lidet håb . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
