Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
leret, det havde han altid været . . . Hvad nytted
hende nu alle de penger, som de havde skrabet
sammen, når hun skulde leve her alene som i et
fængsel, uden at se sit barn og uden at komme
sammen med andre mennesker — — —
Tiden gik . . . Madam Witzleben passede
sin hønsegård og slåst med tjenestepigerne . . .
Når hun i en trætte med dem havde udtømt sit
forråd af skjældsord, gik hun over til hånd
gribeligheder . . . Følgen var, at pigerne stadigt
veksled . . .
Witzleben snuste om nede ved havnen og
modtog i skumringen nogle fordægtige menne
sker på sit »kontor«. Man hørte penge rasle,
og skuffer slåes igen . . .
Da kom der brev fra Bremen med efterret
ning om, at Witzlebens bror, hos hvem Marianne
boed, pludselig var afgået ved døden . . . Madam
Witzleben kunde ikke skjule sin glæde . . . Nu
var jo Marianne nødsaget til at komme tilbage
til hjemmet . . . Endelig!
Witzleben reiste straks ned til Bremen — men
vendte tilbage uden Marianne. Han havde sat
hende i huset hos sin søster Hildegard, en gam
mel, skrap jomfru, der ernærte sig ved en broderi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
