Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21
som om det truedes af en stor fare . . . Mari
anne havde fra vinduet af iagttaget den hele
scene.
Og når folk gik forbi, kunde de undertiden
stanse og glo frækt på huset — det var som om
de pegte fingre af det — og hun kunde mærke
af deres minespil, at de gjorde spottende og ond
skabsfulde bemærkninger.
Og gadegutterne sang tidt en vise, når de
passerte. Af ordene kunde hun bare opfatte om
kvædet:
» Hurra for Olme
det gamle stygge svine’,
som går i silke og med krinoline«.
Hvad betød alt dette? Hvorfor kaldte de
moderen ved hendes fornavn? Hvorfor sang de
nidviser om hende? Skjulte man noget for hende
— en eller anden styg hemmelighed? Å, gid
hun aldrig var kommet tilbage ! Gid hun var
biet dernede i Bremen for bestandig !
Fra sit sovekammervindue, der lå mod øst,
kunde hun se hele Bergen med Fløien og Ul
rikken ligge og brede sig med sine mange huse
og kirker. Men denne by var stængt for hende
Hun kendte ikke et eneste menneske der
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
