Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
22
nede, eied ikke en veninde, skjønt hendes unge,
varme, urolige hjerte higed så efter et fortroligt
trøsteord fra vennelæber . . . Mellem de tusen
mennesker dernede måtte der dog flndes ét væsen,
et eneste, som kunde skænke hende sympati og
forståelse . . . Hvor hun længtes mod denne ene,
som hun ikke kendte !
Om dagen gik hun ikke ud. Hun var ræd
for at vise sig med moderen på gaden og und
skyldte sig med, at hun var syg. Hun led så af
blegsot, sa’ hun, hvad også virkelig var tilfældet.
Men om kvælden, når det skumred og mode
ren spilte kort med Vibekke ude i køkkenet,
listed hun sig ned bagtrappen, ud på hougen,
forbi »Fastings minde« med de susende træer,
ned til » Dokken «, hvor hun vandred frem og
tilbage på den ensomme vei og så over mod
Damsgård, fra hvis hytter og landsteder lysene
sken ud i mørket . . .
At tænke sig, at hvert sligt Udet lyspunkt
betegned det, hun ikke eied, et hjem . . .
Glade, lykkelige mennesker, som holder af hver
andre, samlet i fortrolig passiar eller lyttende til
musik . . . Men alle hjerter og døre var stængt
for hende, det forstod hun — — —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
