Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4 2
»Jo — han løb så fort, jomfru, at jeg ikke
fik tid til at gie ham den tilbage — «
»Du burde ikke ha’ taget imod den
Hvem tror du det kan være?«
»Han ligner så en af de unge Fosswinkler
. . . det er en stor og reputerlig familie her i
byen, jomfru . . . De eier så mange penger og
såmange huser, at det halve kunde være nok
. . . Hans farbror skal engang ha’ eiet dette
hus, som vi nu bor i ... Det er ham, som
skal ha’ malet alt det underlige krimskrams på
væggene inde i storstuen.»
Marianne faldt i tanker . . . Skulde det være
den samme mand, som hin nat stod udenfor
huset, og som siden hilste så dybt på hende?
Hvis Petrine havde ret i sit snak, var han ung,
rig og anseet . . . Hvad vilde han så med
»Olines datter« ? Han havde neppe de redelig
ste hensigter — — —
Tanken om, at nogen mand kunde indbilde
sig, at hun vilde blive hans elskerinde, jog alt
blodet op i hendes voksblege ansigt.
— ’Noget opgør med moderen fandt ikke
sted. Olme søgte ikke på nogen måde at for
klare eller undskylde sig — og fra datterens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
