Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
43
t
læber faldt der ikke et bebreidende ord. Hun
havde ikke mod til at røre op i moderens
fortid.
Og dog var hele hendes væsen — uden at
hun selv vidste det — en eneste stor bebreidelse
mod moderen.
Hun trak blikket sky til sig, når moderen
nærmed sig, hun undgik at tale til hende og
holdt sig altid alene på sit eget værelse, hvor
Petrine bragte hende maden.
At spise sammen med moderen, som i den
første tid, var hun nu ikke istand til — før
kunde hun ha’ sultet ihjel.
Sine reiseplaner havde hun opgivet
Hvad nytted det at flygte? Hvor skulde hun
tåge hen?
Under sygdommen var desuden hendes sind,
som altid havde været religiøst, blit endnu mere
fromt og ydmygt . . .
Havde hun ret til at sætte sig op mod vor
herre? Vorherre måtte vel ha’ en mening med
at han lagde dette kors paa hende . . .
Kanske det var til hendes eget beste, uden
at hun nu i sin skrøbelighed kunde indse det?
Men tungt var det jo, uendelig tungt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
