Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
erfarte, at det var madam Witzlebens datter,
som pludselig var bleven kaldt tilbage fra
Bremen, hvor hun, uvidende om sine forældres
levevei, havde nydt den beste opdragelse. —
Lyder havde et godt hjertelag" og en fantasi,
der henreves lettere end det i reglen sker hos
unge købmænd . . . Han følte den dybeste med
lidenhed med den unge pige, hvis skrækkelige
situation han daglig udmalte sig . . .
At komme ren og uskyldig, uden at ane
noget, tilbage til et sådant hjem ! Herregud,
hvor hun måtte lide og ydmyges ! Hvor hun
måtte føle sig ulykkelig!. — Han kunde ikke
mere få hende ud af tankerne.
Det hjerte, fuldt af sympati for hende og
hendes triste skæbne, som Marianne engang mis
tvivlede om at finde i sin fødeby, slog i Lyders
unge, ærlige bryst — men det vidste ikke hun.
Hendes skønne, blege ansigt forfulgte ham,
hvor han gik og stod. Det minded ham om et
gammelt Madonnabilled, som fandtes i Tyske
kirken, hvor han som barn måtte ledsage sin
fader hver søndag, mens tankerne hele tiden
var hos de lekende gutter udenfor . . . Han
hørte slet ikke på præsten, hvad faderen så
gerne ønsked, da prækenen dengang endnu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
