Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
60
Og midt i parkettet sad »Olme« selv, bred og
kneisende, iført en grøn silkekjole og med blomster
og krus på kappen.
Med bankende hjerte indtog Lyder sin plads
. . . Han havde en pinlig fornemmelse af, at alle
måtte læse på hans ansigt, hvor særlig interesseret
han var i denne debut — og dog var der ikke
én, som lagde mærke til ham, alle var optaget
af, hvad der foregik på skuepladsen. Hvor
heldigt, at det var halvmørkt i salen, nu da
tæppet var oppe. I denne dunkelhed kunde han
samle sig og skjule sin bevægelse ...
Så trådte hun frem i sin hvide dragt med
en blå sløjfe på brystet, enkel og skøn, uden
smykker, med det guldgule hår slynget som
en krans om hodet . . . Der var noget så
ydmygt og yndefuldt over hendes fremtræden,
det var som hun i taushed bad publikum om
forladelse fordi hun, den udskudte, voved at vise
sig
Nu var hun igen hans eget, dyrebare Ma
donnabilled . . . Han kunde havt lyst til at
springe op på scenen, falde på knæ for hende
og trykke hendet små, hvide hænder mod sit
hjerte . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
