Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
61
I mellemakten vakte madam Witzleben en
übehagelig opmærksomhed . . , Hun havde med
en pose fuld af rosiner og mandler, som hun
knasked på uden at genere sig. Skallerne spytted
hun ud på gulvet.
Stakkels Marianne, som havde fået en slig
moder !
Han sad hele aftenen i en bævende angst for
Marianne. Om det var ham selv, som skulde ha’
debuteret, så kunde han ikke været mere nervøs
og urolig . . . Og han var misfornøiet med pu
blikum, der ikke forekom ham begeistret nok . . .
Da den første varme applaus lød, blev han saa
lykkelig, at tårerne kom ham i øinene . . . Selv
deltog han ikke i bifaldet af frygt for at forråde
sig . . . Tilsyneladende blaseret sad han der,
mens hans hjerte slog som et uhrværk under
den nye, blomstrede fiøielsvest.
Marianne blev modtaget med den velvillie,
som publikum altid viser debutantinder, især når
de er unge og vakre. Men det blev ingen
succes, det kunde man godt mærke på stemnin
gen. Der var noget stivt og monotont ved
hendes spil, som ikke rev tilskuerne med. Hun
fik dog den obligate fremkaldelse og tilkastedes
nogle blomster.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
