Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
65
t
anden og udbad sig æren af en dans . . . Musi
ken lød så fortryllende fra det store orkester på
tribunen — og hun blev aldrig træt af at svæve
over gulvet i de smukke kavallerers arme . . .
Hun var så lykkelig, så übeskrivelig lykkelig .
Så trådte der ind i balsalen en liden gammel
kone i spraglet silkekjole og med en rød paryk
på hodet . . . Hun smiler listigt og overmodigt
med de tynde læber og strækker hånden ud
efter Marianne, som hun forsøger at føre bort
med sig . . . Men ved synet af denne uhygge
lige skikkelse flygter hele selskabet, både damer
og herrer, som grebet af en panisk skræk . . .
Damerne flygter i slig hast, at rosenkransene
falder fra deres hår og de hvide og røde blade
drysser ud over det bonede gulv . . . Musiken
stanser med et disharmonisk skrig . . . Der farer
som et koldt vindpust gennem salen, der nu er
ganske tom . . . Også den lille, gamle kone med
den røde paryk er borte.
Marianne sidder alene tilbage, skamfuld og
grædende, idet hun med spidsen af sin hvide
silkesko feier nogle rosenblade bort fra gulvet . . .
Da nærmer sig en herre, som hun tidligere ikke
har lagt mærke til, han er iført en blå livkjole
med guldknapper og håret er friseret i gammel-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
