Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
dags bukler om det unge, friske, rødmussede an
sigt . . . Han falder i taushed på knæ for hende,
kysser hendes hånd og siger: »Om end al verden
forlader Dem, jomfru Witzleben, jeg svigter Dem
ikke . . . Jeg elsker Dem, hører De, uden Dem
kan jeg ikke leve . . . Giv mig, mit hjertes
dronning, den blå sløife på Deres bryst ... Så
vil jeg være Deres ridder og bære Deres farve
i tid og evighed — «
Hun stod hurtigt op, klædte sig på, og gav
sig straks til at beundre buketten, som stod i
vasen. Hun lod solen spille på rosernes gennem
sigtige blade og lugtede med velbehag til dem.
Hun aned, hvem buketten kom fra ... Den
blev ikke som de andre kastet op på scenen til
hende, men den overraktes hende hemmeligt i
foyeren af det lille teaterbud, som havde mod
taget den af »en fin mosjø«:
På et lidet kort, som var knyttet til den,
stod skrevet med en rask, forretningsmæssig
mandshånd følgende linier:
»Fra én, som ønsker Dem af hjerte
al livets fryd — og ingen smerte. «
Hun smilte lidt af det lille, naive vers, der
forekom hende at ligne de deviser, man finder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
