Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
JbLn dag tog hun mod til sig og spurte den
ene af direktørerne, en høi, smuk mand med en
verdensmands smidige væsen, om der var håb
om at hun kunde bli fast engageret ved Bergens
scene. Han svarte undvigende, men da hun bad
om et bestemt svar, sagde han nei.
Der brast den kunstnerdrøm, som i den
siste tid havde holdt hende oppe, og hvorpå
hun havde bygget sin fremtid . . . For hende
var alle udgange stængte, lod det til ... Grå
og trist som en bergensk regndag, når skodden
hænger tungt over fjeldene og horizonten lige
som lukkes, lå fremtiden foran hende . . . Ikke
et solglimt til at lyse op i gråveiret, ikke et
eneste . . .
Hun mindedes et sekund Lyder Foswinckel
— men så forsvandt også hans lyse skikkelse i
tågen, som fra alle kanter omgav hende . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
