Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
71
Direktøren, der ikke var uden hjertelag, så
at hun led meget, skønt hun af al kraft søgte at
beherske sig. Al farve forlod hendes ansigt og
hendes læber skælvede . . . Han bød hende et
glas vand. Hun rysted på hodet uden at svare,
hun kunde ikke få et ord frem. Så førte han
hende til en stol, betragted deltagende hendes
bleke ansigt med de tårefyldte øine . . . Og da
han mærked, at hendes bevægelse efterhånden
lagde sig, sagde han med faderlig venlighed til
hende:
»Jeg vil sige Dem sandheden, kære jomfru
Witzleben. Skønt den smerter i øieblikket, vil
den siden gøre godt. De blir kvit en skadelig
illusion, og kan igen ta’ fat på livet med friskt
syn og nye kræfter.
De er efter min overbevisning en af de
mange intelligente, æstetisk dannede damer, som
forvekler kærlighed til literaturen og lysten til
scenen med selv kunstnerkaldet. Men det
er dette som mangler Dem. Det er ikke damer,
vi trænger til ved vor unge scene — det er ta
lenter, selv om disse springer op på den fra
gaden, uden at ha’ lært noget, som vor egen
kære Lucie Johannesen . . . Afslibningen skal vi
selv besørge. «
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
