Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
75
Det havde været hende en pine at spille
rollen; mekanisk, med tørre læber, sagde hun
sine replikker . . . Direktørens übarmhjærtige
dom lød hele tiden for hendes øren, og dertil
følte hun, at hun ikke havde publikum med sig.
. . . Fra det tyndt besatte hus strøg der ligesom
en isnende kulde op imod hende . . .
Hendes forbindelse med teatret var nu brudt
for bestandig. Det var alt andet end glade
tanker, som hjemsøgte Marianne, mens hun stod
der i foyeren og vented på Petrine, som skulde
følge hende hjem. Men tiden gik og ingen Pe
trine viste sig. Hun maatte være bleven syg.
Hun kunde forresten godt gå alene det lille
stykke vei ... Fra Engen til Sydnæshougen,
hvor hun boede, var jo bare et par minutters gang.
Det var en kølig, trist, overskyet November
kvæld . . . Det havde regnet og stormet om
dagen, men nu havde uveiret lagt sig, og en
sørgmodig halvmåne sken blegt på de våde
fjelde, og på gadens regnpytter ... Få menne
sker ferdedes ude, gaden var næsten tom . . .
. Hun gik langsomt, i triste betragtninger over
sin skæbne . . . Alt, hvad hun foretog sig, mis
lykkedes . . . Intet talent — intet engagement!
Fremtiden turde hun ikke tænke på ... Nu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
