Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
timmer — og til at spille komedie duer du
ikke . . . Nei, du duer ikke — det siger de jo
i bladene . . . Du mangler begavingen og de
dele — «
Som ramt af et piskeslag, for Marianne ud
af værelset, uden at røre aftensmaden. Kommet
ind på sit kammers, lukked hun døren efter sig
. . . Hun frygted for et besøg af moderen, der
blev så »krakilsk« når hun var drukken. Da
kunde hun gang på gang banke på datterens
dør for at sige hende nye übehageligheder. Der
var så megen opsparet galde i hende, som i
hendes utilregnelige tilstand fik afløb . . .
Marianne tændte ikke lys, mørket i værelset
giorde hendes såre øine godt, hun hylled sig ind
i det og skjulte sig deri som i en lun kappe.
Hun satte sig ved vinduet og der sad hun længe
übevægelig, idet hun mekanisk så op mod him
len . . . Månen strøg som et blegt profil gennem
de mørke, drivende skyer . . . Her og der, hvor
himmelgrunden var ren og übedækket, tindred en
stjerne . . .
Pludselig slog hun med en høi stønnen
armene over sit hode.
Hun vilde bort fra denne by, hvor alle var
så onde mod hende . . . Der var dog en stor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
