Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jomfru Witzleben - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i
81
klage . . . Hun syntes så hjertelig synd i Mari
anne . . . Men iaften, mens Marianne var i the
atret, opførte moderen sig altfor råt. I
drukkenskab beskyldte hun Petrine for at ha’
stjålet en sølv spiseske, der var forsvundet, og
da den stakkers Petrine søgte at forsvare sig,
havde hun kloret hende i ansigtet, rykket hende
i håret og tilslut kasted en lysestage efter hende,
der lykkeligvis ikke ramte. Men da tabte Petrine
tålmodigheden. Grædende af raseri og smerte,
pakked hun sit tøi sammen og rendte derfra
uden en ganer at kræve den løn, hun havde
tilgode.
I stum foragt, uden et ord, vilde Marianne
forlade værelset, da moderen stansed hende.
»Men det er din skyld, at ikke tøsene holder
ud at være her i huset . . . De har det for
stridt, de må arbeide nat og dag — men du
hjælper dem ikke, du rører ikke en finger . . .
Du lar din gamle, udslidte mor og tøsen sørge
for alt ... Her sidder du på stas den lange,
gudskabte dag og læser i en romanbog — du
gør ikke nytte for en skilling ... Du kan jo
knapt stoppe et par strømper . . . Hva’ skal
der dog bli’ af dig, barn? Eg skønner det ikke
Du vil ikke stelle i huset som andre fruen-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
