Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
vilde blive sendt efter dem og nå dem overalt.
Hver dag vented hun at høre fra ham, men for
gæves.
Hendes runde ansigt blev langt og magert,
blikket blev stirrende . . . Mange gange sneg
hun sig bort fra den inkvirerende, snaksomme
mor, og gemte sig i en af grotterne nede ved
fjæren . . . Der kunde hun uforstyrret græde og
ovcrgive sig til sine sorgfulde og tvilende tan
ker, mens bølgerne gled langsomt over det hvide
sand og vinden førte duftende orangeblade med
sig fra haverne deroppe på skrænten . . .
Skulde moderen ha’ ret i, at han » intet
mente med det« — ? Denne ytring af moderen
kunde hun ikke glemme . . . Som ild brændte
den hende ind i sjælen »Ikke ment noget
med det — «
Betød det da intet al hans ømme opmærk
somhed mod hende, hans glæde over at være i
hendes nærhed, de stumme løfter i hans øie og
hans håndtryk, alle hans fagre ord? . . . Og så
rosen, som han forærte hende på Monte Pincio,
og digtet, han ståk til hende ved festen i »For
eningen«, og hans kys hin uforglemmelige måne
skinskvæld i Kolosseum — dette kys, der endnu
levede i hendes fantasi og fik hendes blod til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
