Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Romerreisen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
216
brænde som om hun havde fået det igår . . . !
Han havde været så taus i det siste, men træng
tes også ord mellem dem? Deres sjæle forstod
hinanden, deres tanker var ét . . . Da hun hin
karnevalskvæld på piazza Navona, i sin stormende
fryd over uventet at finde ham igen, fortumlet
af skrækken og vilieløs sank til hans bryst
havde de ikke da i taushed trolovet sig med
hinanden? . . . Gaves der ikke eder og forplig
telser, helligere end de, som læben plumpt be
segler? . . .
Skulde altsammen kun ha’ været et tomt, falsk
galanteri fra hans side, et sligt, som Torne havde
vist moderen, og som var hende dobbelt usmage
ligt, fordi det ligesom parodierte hendes eget
hjertes ægte følelse ligeoverfor Due . . .
Skulde det bare ha’ været en lek altsammen?
En lek for ham, hvad der for hende var det
dødeligste alvor . . . Men hun var for god til et
sligt gøglespil, for god til at tjene som prøve
klud for hans erotik . . . Han havde ikke ret
til slig at leke med hende ... Å, det var stygt,
syndigt af ham ! Aldrig kunde hun tilgie ham
det . . . Og dog følte hun slig tærende længsel
efter ham . . . Hun vilde givet alt for at kunne
møde ham igen, om blot et sekund, røre ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
