Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En gammel Bergenser - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
246
leiet. Det er ligesom humoren klikker under
tiden — den blir let til galgenhumor — og man
får desuden indtrykket af, at »dichtung« und
»wahrheit« på sine steder er blandet stærkt
sammen . . . Dog som helhed har bogen endnu
magt til at rive mig med som i min første ung
dom . . . Man må enten man vil eller ei, bøie
sig for denne sjælsstorhed lige til det siste . . .
Wergeland minder én om disse kæmper i
sagaen, der med et skæmteord på læben går i
døden — «
Lading nikked alvorligt.
»Om hans siste stunder kan jeg fortælle
Dem et træk, som vil interessere Dem,« sagde
Lading, idet han stødte sit glas mod mit, nipped
til vinen og siden med lommetørklædet for pud
sende henover sit skæg.
»De ved at han led utroligt på sit lange
sygeleie, som han ikke mere skulde reise sig
fra, hvad han så godt vidste. Han led både på
sjæl og legeme. Der skulde hele hans kæmpe
kraft til for at bære det. Hans læge, der tillige
var hans gode ven — jeg tror han hed Grøn —
besøgte ham daglig. Engang, da han uventet
trådte ind til Wergeland, opdaged han, at denne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
