Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En gammel Bergenser - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
247
hurtigt skjulte noget under tæppet. Vennens
mistanke vaktes. Han rev tæppet tilside og
fandt en gammeldags pistol, der var ladet, og
som han straks bemægtiged sig. Wergeland
skreg op. I øieblikket opstod der en fortvilet
kamp mellem de to venner. Wergeland søgte
trods sine svage kræfter at rive våbenet fra ham,
og da dette ikke lykkedes, bad han tilslut med
tårer i øinene, så rørende hjerteligt og indtræn
gende, om at få pistolen tilbage . . . Han be
kendte, at han led så overmenneskeligt, at han
ikke kunde holde det ud længer . . .
Vennen blev bevæget indtil grad — men
beholdt pistolen. Han talte kærligt som en bror
til Wergeland. »Jeg tør ikke, kære Henrik, så
gerne jeg end vilde,« sa’ han. »Bed mig ikke
længer . . . Min pligt som læge forbyder mig
det, ved du —«
Begge sad vi en stund i tanker . . . Lading
strøg hånden over øinene . . .
Det er et moment af svaghed, så ægte
menneskelig, tænkte jeg, at det ikke tar en
stråle bort af den helgenglorie, der ligger over
Wergelands dødsleie ... Vi forstår kun endnu
bedre, hvad han må ha’ gennemgået — vi får
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
