- Project Runeberg -  Raskolnikow /
19

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

19

ske, hin velsindede og nyttige borger, paa ingen
betingelse vil laane Dem penge; ja, for tør jeg spørge
Dem, hvorfor skulde han - gjøre det? Han ved jo
aldeles afgjort, at han aldrig faar dem tilbage!
Kanske af medlidenhed? SHr. Lebesåtnikow, der
bestandig hugger kloen i alle nye, opdukkende theorier,
erklærte imidlertid for ikke længesiden, at
medlidenheden i vor tid endogsaa af videnskaben var betegnet
som utilladelig, eksempelvis i England, hvor man hår
en statsøkonomi. Følgelig, spør jeg Dem atter,
hvorfor skulde han altsaa laane Dem penge? Men
alligevel, tiltrods for at De paa forhaand ved saa udmærket
godt, at han ingenting gir Dem, alligevel gaar De til
Ham "og 5 side

»Ja, men hvorfor da?« spurgte Raskolnikow.

»Men naar man nu ingen anden udvei har? naar
der ikke er en sjæl ellers, man kan gaa til? Ethvert
menneske maa dog, naar det kommer til stykket,
ialfald ha den mulighed at kunne gaa etsteds hen. Der
kommer altid tider, da man ubetinget maa gaa etsteds
hen! Dengang min eneste datter for første gang gik
ud med den gule billet”), da gik ogsaa jeg. ... ja,
for ser De min datter har en gul billet, la han til
som i parenthes,« mens han saa en smule uroligt paa
den unge mand. »Ja, bryd Dem bare ikke, bryd
Dem bare ikke, min herre,« skyndte han sig med
tilsyneladende ro at lægge til, da gutungerne bag
disken smældte ud i skoggerlatter, og selv værten drog
paa smilet, — »det gjør ingenting! At man ryster
paa hodet, irriterer mig ikke; det er altsammen
noget, som er alle og enhver bekjendt, og hvad der
holdes skjult, kommer altid i dagen. Og ikke er det
med foragt, men i ydmyghed, at jeg nævner dette.
Lad dem længe nok brøle: »Se, hvilket menneske!«
0 ilgiv mig unge «mand mer: kan- De:

=) I St. Petersburg faar de prostituerede fruentimmer, som staar under
poiitikontrol, et tilladelsesbevis paa gult papir.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0021.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free