Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28
hvervede laurbær paa embedsbanen lod næsten til at
live ham op og la næsten som en lysning af glæde over
ansigtet paa ham. Raskolnikow lyttede opmærksomt til.
»Ja, saaledes stod det altsaa, min herre, for
omkring fem uger siden, ja. . . . Ikke før havde de
begge to, Katerina Iwanowna og Sonetsjka. faaet
nyheden et vide, før jeg følte mig akkurat, som skulde
jeg være kommet lige, lukt ind i himmelen! — Ja,
Herregud, ja! — Før, naar jeg laa der som et dyr,
. bare skjældsord! Nu derimod, nu gik man
omkring paa taaspidserne. Barna blev betydet
værsaagod at holde sig pent stille: »Semjon Sacharitsch
er kommet fra kontoret og er træt; han hviler sig;
8.5 hyss::. 37. hyssle "Jog fik "kaffe, før-jeg "sik
paa kontoret; kaffe med kogt fløde til! Hører De,
virkelig fløde fik jeg! Det havde de skaffet. Og
hvorfra ialverden de havde skrabet pengene sammen
til en ny, |anstændig tjenestedragt til mig — elleve
rubler og femti kopek — meiminsæl om jeg skjønner
det den dag i dag. Tænk støvler, kravebryst af
shirting, straalende — viceuniform — altsammen for
elleve og en halv og af bedste kvalitet! — Den første
dag, da jeg ud paa formiddagen kom hjem fra
kontoret, havde Katerina Iwanowna to retter varm mad
til mig: suppe og sprængt kjød; — det var første
gang, noget saadant havde hændt hos os! Hun havde
ingenting at ta paa sig .... aldrig bitten! — og
nu havde hun pyntet sig, akkurat som hun skulde
ud i selskab og det ikke bare saan med en harefod!
Hun forstaar at skabe noget af. intet! Haaret var
omhyggelig kjæmmet, ren krave og rene manchetter
havde hun paa, — og hun er som forvandlet, yngre"
og smukkere; det er ikke samme menneske mere.
Sonetsjka, min lille due, forstrakte os med penge.
»For mig passer det sig ikke mere at komme hjem
til Jer for ofte, — bare engang imellem, i
skumringen, naar ingen kan se mig!« ja, hør nu, nu skal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
