- Project Runeberg -  Raskolnikow /
76

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

76

" Han tænkte sig om, rev sig i haaret, og mærke- -
ligt nok, rent tilfældigvis fik han, efter at ha
grundet vel og længe, ganske pludselig en tanke, som
tiltalte ham. R

ERE EK til Rasumichin,« sa han ganske
rolig, saaledes som man udtaler en vel overveiet
beslutning, — »ja, naturligvis gaar jeg til Rasumichin,
men . .… . ikke nu — Jeg gaar til ham den
paafølgende dag .... efterpaa, efter at det er gjort,
naar det nye liv begynder.«

Pludselig sansede han sig.

»Efterpaa!« raabte han og sprang op fra bænken,
— »men kommer det da til at ske? Skulde det
virkelig kunne ske?«

Han ilede videre, han løb næsten; han. holdt
først paa at vende hjem igjen, men det bød ham
imod. I denne afkrog, i dette rædselsfulde, gule kot
var i løbet af den sidste maaned en forfærdelig tanke
bragt til modenhed hos ham. — Han styrtede videre,
videre 2,7, i

Hans nervøse uro steg til en fuldstændig feber;
han følte ligefrem tørst; der drog kuldegysninger
gjennem ham- midt i den glødende solbrand! . Han
forsøgte, næsten ubevidst, men med en voldsom
aandsanstrængelse at opsuge i sig indtrykket af
omgivelserne; det var, ligesom hans tanker maatte ha en
eller anden adspredelse. Men det lykkedes ham kun
daarligt, og han sank atter og atter tilbage i sine
grublerier igjen. Naar han saa løftede hodet, skvat
til og saa sig om, havde han i næste øieblik atter
glemt, baade hvad det var, han netop havde tænkt
paa, og hvad det var, han netop havde seet. Paa
denne maade havde han passeret hele Wassilij
Ostrow, var kommet til Lille-Newa, havde passeret broen
og tog derpaa veien udover mod øerne. Trærne
med sit grønne løvhang og den friske luftning vir- |
kede velgjørende paa hans trætte øine, der var vant

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0078.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free