- Project Runeberg -  Raskolnikow /
87

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

87
Han følte, at han havde kastet af denne forfærdelige
byrde, som havde trykket ham saalænge, og han blev
lettere og lysere tilmode. »Herre Gud,« bad ham, .
»vær min veileder, og jeg forsager dette djævelske
blændværk!«

Da han gik over broen, saa han stille og rolig
udover Newa paa den straalende solnedgang. Tiltrods
for sin svaghedstilstand følte han sig alligevel ikke
træt. Det var ligesom der pludselig var gaaet hul
påa en byld, som i den sidste maaneds tid havde
dannet sig paa hans hjerte. Fri! Fri! Han var nu
løst fra denne trolddom, denne beruselsestilstand, disse
hviskende, sataniske stemmer.

Senere, da han gjenkaldte.sig dette tidsafsnit, og
alt, hvad der var foregaaet. med ham denne dag og
tog om.igjen hvert eneste ord, hver eneste tanke, var
der en omstændighed, som slog ham, en
omstændighed, som, uagtet der intet særlig paafaldende var ved
den, dog forekom ham som etslags skjæbnens
forudbestemmelse.

Han kunde nemlig ikke forstaa og ikke forklare,
hvorfor han, saa udaset og træt, som han var og
derfor efter al rimelighed burde ha valgt den korteste,
mest direkte vei for at komme hjem, desuagtet tog veien
netop over Høtorvet, som han sletikke havde været
nødt til at berøre.. Ganske vist, det var ingen stor
omvei, men alligevel fuldstændig unødvendig Han
var vistnok saa altfor ofte gaaet hjemover, uden at
mindes, hvad det var for gader, han havde fulgt.
Men hvorfor, spurgte han sig bestandig, hvorfor netop
dennegang et saa vigtigt, for ham afgjørende og i
højeste grad tilfældigt sammenstød af omstændigheder,
paa selve Høtorvet, netop i denne time, i dette minut
i hans tilværelse, ved denne sindsstemning og under
forhold, som bare kunde være egnet til at udøve en
afgjørende og endelig indflydelse paa hans hele skjæbne,
som om det ligefrem havde ventet paa ham her —?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0089.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free