- Project Runeberg -  Raskolnikow /
95

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

95

heden, — men der gives nu engang naturlove,
Som NS ag

»Aa, Herregud, vennen min, som om man ikke
kunde baade korrigere og dirigere naturlovene. Vi
maatte jo ellers forsumpes i fordomme; der kunde
ikke mere skabes en »stor mand.« Der snakker man
fortveæk. om pligt og samvittighed — ja, jeg skal
ingenting sige mod begreberne egentlig — men
hvorledes vil du. bare, vi skal tyde dem? Stop, jeg skal
forelægge dig endnu et spørgsmaal ; hør her!«

»Nei, vent! nu vil jeg først forelægge dig et;

hør!« i i,

»Naa ?« RGS

»Du har godt for at snakke og la munden løbe,
men sig mig bare: — du selv, vilde du selv slaa

kjærringer ihjæl, eller vilde du ikke?«

»Jeg vilde ikke, naturligvis; det er greit! Jeg
"taler alene om det berettigede overhodet. . . . Det
handler sig ikke om mig. ..-.«

»Men det er netop det, jeg mener, at naar du
selv ikke vil by dig frem til det, kan der overhodet
hellerikke være tale om ret!... Kom saa, saa spiller
vi et parti til!«

Raskolnikow var i et voldsomt indre. oprør.
Javist var det altsammen bare disse yderst dagligdagse
grønskollingsanskuelser, som ungdommen saa gjerne
blærer sig med, selv om form og thema var
forskjellige. Men hvorledes forklare, at han akkurat nu
skulde sidde som tilhører ved en saadan samtale og
lytte til slige tanker, netop som fuldstændig ensartede
betragtninger var vaagnet tillive i hans egen hjerne?
Og hvoraf kom det, at han, efterat han netop havde
baaret spiren til sine egne tanker med sig fra gamla,
skulde løbe lige lukt op i en samtale som denne? ..
Dette sammentræf havde bestandig staaet som noget
betydningsfuldt for ham: en tilsyneladende
fuldstændig ligegyldig kafépassiar fik en ganske usædvanlig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0097.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free