- Project Runeberg -  Raskolnikow /
102

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

02

ham saa uventet braat og skulde afgjøre alt, reagerede
næsten rent mekanisk paa ham: det var, ligesom nogen
skulde tat ham ved haanden og drog ham efter sig,
— uafvendeligt, blindt, med overnaturlig kraft,
modstandsløst, næsten som han med et frakkeskjød var
kommet ind i hjulet af en maskine, som nu drog
ham til sig.

I begyndelsen — og forresten i. temmelig lang
tid — beskjæftigede dette spørgsmaal ham: Hvoraf
kommer det egentlig, at næsten alle forbrydelser
forholdsmæssig let opdages? — og hvorfor er
næsten hos alle forbrydere sporet saa tydeligt at
forfølge? Han kom lidt efterhaanden til en hel mængde
interessante slutninger, og efter hans mening laa
hovedaarsagen aldeles ikke i den materielle
umulighed for at kunne udviske sporene af forbrydelsen,
men i betydelig højere grad hos forbryderen selv.
Saagodtsom hos alle forbrydere opstaar der nemlig i
selve forbrydelsens moment en slappelse i vilje og
dømmekraftens funktioner, og i disses plads træder
en barnagtig, ligefrem fænomenal letsindighed, og
det akkurat i selv samme øieblik,. hvori koldblodig
dømmekraft og fremsyn var mere nødvendige end
nogensinde. Det var hans overbevisning, at denne
fordunkling af dømmekraften og denne forsvinden
af viljen angreb . mennesket ligefrem som en syg-
- dom, efterhaanden steg og steg og havde naaet sit?
højdepunkt lige forud for forbrydelseghandlingen selv,
at den holdt sig i forbryderen, alt efter hans
individualitet baade under forbrydelsens fuldførelse og
endnu nogen tid efter, for derpaa lidt efter lidt at
forsvinde, som enhver anden sygdom. Men til at be-
- svare det spørgsmaal afgjørende, om det var
sygdommen, der affødte forbrydelsen, eller forbrydelsen, som
gjennem sin særegne natur bestandig var/ ledsaget af
en sygelig tilstand, dertil følte han sig ikke aandelig
stærk nok.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0104.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free