- Project Runeberg -  Raskolnikow /
105

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

105
ligefrem umage for sletikke at se deres ansigter og
selv at blive saa ubemærket som muligt. Da kom
han pludselig til at huske paa sin hat:
»Herregud!...og i forgaars havde jeg endnu penge, kunde
ha byttet den med en. hue!« Han bandte.

Idet han gik forbi en butik, kikkede han ind
med ét øje og saa paa væguret derinde, at klokken
allerede var ti minuter over syv. Han maatte skynde
sig, men alligevel gjøre en omvei for at nærme sig
huset fra den modsatte side. .....

Tidligere, naar han undertiden i tankerne la
alting tilrette, trodde han, han skulde komme til at
føle sig frygtelig angst. Nu derimod var han det
. næsten ikke spor; ja han var igrunden aldeles ikke
ræd.= Det var tanker fra ganske andre kanter, som
nu beskjæftigede ham, skjønt rigtignok rent
forbigaaende. Idet han gik forbi Jussupowparken, var
hans tanke endogsaa sysselsatte med opførelsen af
høie springvand, og hvorledes disse skulde komme til
at forfriske luften paa alle de aabne pladse. Denne
tankegang bragte ham pludselig til den overbevisning,
at det-vilde være baade i højeste grad nyttigt og en
forskjønnelse for byen, hvis man udvidede
parkanlæggene over hele Marsmarken og lod dem gaa i ét med
parken omkring Michael-paladset. Saa begyndte
pludselig et nyt spørgsmaal at interessere ham:
»Hvorfra har egentlig storstadsmennesket sin tilbøjelighed
til netop at slaa sig ned i saadanne bydele, hvor der
hverken er haver eller springvand, men hvor der er
smuds og stank og alslags uhumskhed, og det .selv .
de, som ikke er tvunget dertil? Han hentydede
dermed til sine egne spaserture udover Høtorvet. For
noget vanvid!« mandede han sig pludselig op; »nei,
heller sletikke tænke!« A

»Akkurat saaledes fæster formodentlig dødsdømte,
der føres til retterstedet, sig ved de gjenstande, som
underveis kommer dem for øie?« for det lynsnart

bs;
-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0107.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free