Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
atter af sig, fuld af væmmelse og afsky. Men saa
overveiede han med sig selv, at han jo ingen andre
havde, trak atter strømpen paa og smilte igjen. …
»Alting saa er det alligevel bare betinget, relativt,
alting bare udvorteshed!« tænkte han og rystede over
hele kroppen; — »nu har jeg jo engang trukket den
paa, og det maatte jo ogsaa bli enden!« Men smilet
gik forresten. øjeblikkelig over i fortvilelse. » Nei, jeg
har ikke styrke til det« . ..-…. tænkte han. Hans
hode brændte, og det svimlede for ham. — »Det er
bare filureri! De vil lokke mig derhen med list, og.
saa pludselig overrumple mig,« blev han ved, idet
han gik ned trappen. Det værste af alting er, at jeg
er i en slig febertilstand ; jeg kan, bedst som det
er, "komme til at forraåde mig ved en. eller anden
dumhed.«:
Ude paa trappen huskede han paa, at er Jo
havde ladet alle sine sager ligge ganske aabent bag
tapetet; end om de kom netop i hans fraværelse og
begyndte at foretage husundersøgelse? — Han blev
staaende. Men fortvilelsen og etslags følelsesløshed
overfor sin sandsynlige undergang havde i den grad
overmandet ham, at han opgav alt haab og gik
videre.
»Åa, bare det vilde ta en ende!«
Ude var der idag igjen en uudholdelig hede; ikke
en regndraabe hele dagen. Samme støv og kalk
og bryggeaffald, samme stank fra boderne og
ølsjapperne, samme slingrende fyldefanter overalt, og finske
skræppekarer og invalide drosker, altsammen var nu
som før. Solgløden var saa blændende, at den
smertede ham i øjnene, og det svimlede for ham; —
saaledes som. tilfældet bestandig, naar man i febertilstand
gaar ud en dag, det er rigtig stegende sol.
Da han bøjede omkring hjørnet, saa han med
pinlig, kvælende uro den gaden, det huset . ... og
maatte vende øjnene bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
