- Project Runeberg -  Raskolnikow /
170

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170

veksler? Og saa tidligere dette projekterte giftermaal
med datteren, hende som døde ....jeg ved
altsammen! Forresten indser jeg, at dette hører, til de
saakaldte delikate anliggender, og at jeg er et æsel;
undskyld altsaa! Aa, ja, ja! — hvad dumheden
angaar, ved du da, at Praskowja Pawlowna ingenlunde
er saa dum, som man ved første øjekast skulde kunne
antage hende for, — ja?«

»Jog« ...., tvang endelig Raskolnikow frem;
han antog nemlig, at det bedste var, om han kunde
… holde samtalen gaaende.

»Ja, ikke sandt?« raabte Rasumichin,, synlig
fornøiet over at ha erholdt et svar; . . .. sandt nok,
opfundet krudtet har hun jo ikke, hvad?. Rigtig en
rar karakter forresten, jeg er selv ikke ganske paa
det rene med den endnu .... Sine firti aar har
hun nu mindst paa nakken, selv siger hun rigtignok
bare seks og tredive. Forresten forsikrer jeg dig, at
jeg igrunden ikke skjønner et bøss, og det uagtet vi
allerede er ganske gode bekjendte. Naaja, det er jo
væv altsammen. Hun har nemlig ment som saa,
at da du ikke mere er student og hverken gir timer
eller har klær paa kroppen, og da hendes datter er
død, at hun da hellerikke mere har nogetslags
forpligtelse mere paa sig til at behandle dig som en af
familien, og saasom du har gjemt dig bort her i din
hule og ikke engang mere har fundet for godt at
opretholde din tidligere omgang, fik hun det indfald at la
dig kaste ud. Hun har omgaaets med denne tanke
længe allerede, men med hensyn til vekselen gjør det
hende ondt, saamegetmere som du havde forsikret, at
din mor vilde betale for dig. .. .«

»Det var en gemenhed af mig at sige noget
sligt! .... Det er saa ynkelig smaat for min mor,
at hun selv næsten er tiggefærdig .... Jeg løi,
forat man skulde vedbli med at gi mig husly og
mad,« sa Raskolnikow høit og tydeligt. ;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free