- Project Runeberg -  Raskolnikow /
171

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

174

»Naaja, det var jo noksaa fornuftigt. Sagen er
den bare, at der hos hende har indstalleret sig en
hr. Tschebarow, hofraad og forretningsmand paa sin
hals. Uden ham havde Paschenka aldrig opdaget det
mindste; dertil er hun altfor slap og sløv. Men en
forretningsmand, han er sgu hverken slap eller sløv;
naturligvis spurgte han straks: er der udsigt til at
vekselen blir betalt? Svar: Ja, der er en vis måama
med en pensjon paa hundrede og tyve rubler, hun
sulter heller, end hun vilde lade sin Rodenka i
stikken. Og saa er der endnu en søster der, der om det
kneb vilde gaa lige i slaveriet for sin bror. Paa dette
gjorde man altsaa regning .... ja, lig bare stille!
Jeg har luret det ud af hende altsammen, gutten.
min. Men ser du, der har du følgerne af at være
ærlig og følsom af sig og la munden løbe om alt
muligt .... Saa kommer der slig en
forretningsmand . ... og man er solgt. Denne hersens
vekselen har hun altsaa overdraget til ham Tschebarow og
han, naturligvis, har uden at genere sig indleveret
fordringen til retten. Nu havde jeg rigtignok, da jeg
fik høre dette, den hensigt ogsaa åt spille ham et
puds, men da vi netop dengang var i den skjønneste
harmoni med Paschenka, nøjiede jeg mig med at
udstede den befaling, at hele denne historie skulde og
maatte kvæles i sin fødsel og gik selv i borgen for
betalingen. Hører du, -jeg har kautioneret for dig!
Altsaa tilkaldte man Tschebarow, slængte ti rubler i
svælget paa dyret, tog vekselen tilbage og — her
har jeg den ære at præsentere dig den. Dit ord
alene er nok nu. — Der, tag papiret, der er ogsaa,
som det sig hør og bør gjort en rift i det af mig.

Rasumichin la gjældsbrevet paa bordet.
Raskolnikow saa paa ham, sa ikke et ord og snudde sig om
mod væggen. Rasumichin følte sig temmelig
ubehagelig berørt.

»Jeg skjønner nok, ædle ven, at jeg atter igjen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0173.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free