Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
175
vaarfrakken, den har de glemt, — overseet! Og
penge er der ogsaa, der paa bordet, gudskelov! ...
Vekselen ogsaa. Jeg tar pengene og gaar min vei,
søger mig et-andet logi .... de skalikke finde mig!
Men adressekontoret? Der finder man mig!
Rasumichin finder mig sikkert! Nei, hellere bort, langt
bort, . . . overtil Amerika! . . . der kan de søge efter
mig! Og vekselen tar jeg ogsaa . ... der kan jeg
faa brug for den. Hvad skulde jeg ellers kunne ta
med! De indbilder sig, at jeg er syg, og ved ikke,
at jeg kan løbe! . . .: ha, ha, ha! ... Jeg saa det
paa øjnene deres, at de vidste alt! Bare jeg kunde
slippe ned trappen! Men om der nu stod en
politibetjent paa vast dernede? Hvad er det der? The? . . :
Ah! og øl ogsaa, koldt øl, endnu en halv flaske. . ..»
Han greb flasken og tømte den i et drag, som
for at slukke ilden i sit indre. Men der var neppe
hengaaet et minut, før øllet steg ham til hodet, og
han kunde kjende en let, behagelig kulderislen langs
ryggen. Han la sig ned og dækkede sig til. Hans
allerede iforveien sygelige og usammenhængende
tanker blev mere og mere omtaagede, og lidt efter faldt
han i en sund, velgjørende søvn. Han trykkede med
sand nydelse hodet ned i de myge puder, tullede sig
ind i det varme vattæppe, som han nu havde faaet
over sig istedetfor den fillede frakke, sukkede let og
sov ind, dybt, fast. SE
Han vaagnede, idet Rasumichin viste sig. Denne
vidste ikke, om han skulde træde ind eller ikke.
Raskolnikow reiste sig op og saa paa ham, som om
der var noget, han maatte huske sig om efter.
»Ah, du sover ikke; naaja, her er jeg tilbage.
Nastasja, kom med bylten!« raabte han ned trappen.
»Nu skal vi straks gjøre afregning.«
»Hvad er klokken?« spurgte Raskolnikow og
saa sig ophidset omkring.
»Du har sovet udmærket; det er allerede mod
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
