- Project Runeberg -  Raskolnikow /
216

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

216

»Nei, hør her, søde vennen min!« raabte pigen
efter ham. j

»Naa SERg i

Hun lod, som hun, var forlegen; — »jeg’ vilde
" saa gjerne være sammen med Dere, søde vennen
min, men De gjør mig jo saa forlegen saa. Aa,
kjære, søde, snille Dere, aa gi mig seks kopek til et

glas.«
Raskolnikow greb i lommen og gav hende tre
kobberfemmere. N :

»ÅAa nei! aanei! for en snil herre!«

»Hvad heder du?«

»Spørg bare efter Duklida!« i

»Nei, skulde en sét sligt før?« bemærkede
en anden af gruppen og rystede paa hodet. »Tænk,
tigge slig, det skulde jeg aldrig ha været god for!
Jeg tror, jeg kom til at synke i jorden af skam!«

Raskolnikow betragtede hende nysgjerrigt. Det
var et koparret fruentimmer paa omkring de tredive;
"hun havde blaa flækker i ansigtet og en svullen
overlæbe. Hun talte roligt og med alvor.

»Hvor er det, jeg har læst«, tænkte Raskolnikow,
mens han gik videre,.V— »at en dødsdømt en time
før henrettelsen skulde ha sagt eller bare tænkt
kanske, at han, dersom han- et eller andetsteds paa

"en klippe, høit i højden, paa et fladerum, hvor han

akkurat havde plads til sine to fødder, — og
rundtomkring afgrund, et occan, evigt mørke, — om han
paa denne plads skulde måatte tilbringe sit hele liv,
tusen aar, han vilde dog foretrække at leve saaledes,
fremfor at dø paa flækken. Bare leve, . leve, leve!
Hvorledes, det er en biting; men bare leve! —
Hvilken sandhed! .. . Himlens Gud, hvilken sandhed!
Ja, mennesket er dog ubetinget en hallunk! ...
men især er de hallunker, som kalder det en hallunk!«
— la han til efter et minuts forløb.

Han kom ind i en anden gade. Ah! . Krystal-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0218.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free