- Project Runeberg -  Raskolnikow /
215

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

215
dig døddrukkent svin laa og væltede sig i gadesølen.
Raskolnikow blev staaende foran en gruppe
fruentimmer. De snakkede sammen med hæse stemmer;
alle Yar de barhodede, nogle af dem var over firti.
andre neppe mere end sytten, næsten alle havde de
blaa flækker omkring øinene.

" Denne sang, al denne helvedeslarm dernede
interesserede ham. ... Mit i latteren og de skingrende
skrig hørte man nogen, der hoppede omkring efter
en i fistel hvinet ellevild dansemelodi med
guitarakkompagnement og trampede takten til med hælene.
Han lyttede ivrigt, grundende i mørk sindsstemning,
mens han blev staaende ved indgangen, dukkede sig
ned og kikkede nysgjerrigt ind. <Raskolnikow havde
saa altforgjerne villet høre, hvad det var, som blev
sunget derinde, fuldstændig som om dette nu besad
en særegen interesse for ham.

»Skal De ikke gaa ind da, vennen min?« spurgte
et fruentimmer med endnu nogenlunde velklingende
stemme. Hun var ung og ikke fuldt saa modbydelig
som de andre.

»Nei, se, se, hvor nydelig!« sa han og saa
paa hende.

Hun smilte; komplimenten havde smigret hende.

»De er jo rigtig pen selv,« sa hun.

»Men jøsses, saa elendig, De ser ud! ...«
bemærkede en anden med ølbas; »De kommer vel lige
lukt fra hospitalet, De!« ;

»Nei, se bare, se bare paa generalsdøttrene —
opnæser altsammen!« blandede en bonde, der kom til
og saa temmelig illumineret ud, sig i passiaren; klærne
var revet op paa ham, han smilte indfult. -—— »Naa,
… her gaar det nok lystigt til!«
> »Marsch, vil du se, du kommer dig væk!«

»Ja, jeg gaar, jeg, søten min!«
Og dermed stolprede han nedenunder.
Raskolnikow stod i begreb med at gaa videre.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0217.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free