Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
231
’ Hvad skiller det mig? Potschinkow, 47, Babuschin!
— glem ikke det.«
. Raskolnikow gik nedover til Havegaden og snudde
om hjørnet. Rasumichin saa grundende efter ham.
Endelig gjorde hån en vredederel gestus og vilde just
til at gaa indenfor, men blev staaende midt paa
trappen.
»Fanden ogsaa!« fortsatte han næsten . ganske
høit! »han snakker noksaa fornuftigt, ’og agere! er
det, som . ... Men jeg er ogsaa en stor tosk .
akkurat som om ikke forrykte folk ogsaa kunde mak Er
fornuftigt? Og jeg skulde næsten tro, at det er noget"
lignende, Sossimow frygter for!« . Han’ bankede sig
med fingren paa panden. »Sæt om han nu... . ja,
men Gud bevare mig! hvorledes.kan man la ham gaa
paa egen haand i den tilstand? Om han nu gaar
hen og drukner sig kanske? ... . . -Au, au, au! ”det
var en lei bommert, jeg der har gjort!« — og han
løb tilbage for at indhente Raskolnikow, men denne
var forlængesiden sporløst borte. Han spyttede af
sinne og styrtede tilbage til Krystalpaladset for at
udfritte Sametow.
Raskolnikow gik den lige vei tilhage til rok
stillede sig midtveis paa den hen til rækværket, lænede
sig mod dette paa begge albuer og stirrede langt
udover. Efter at være gaaet fra Rasumichin, vår han
atter blet saa svag og mat, at" det var med nød og
neppe, han havde slæbt sig hid; allerhelst havde han
sat sig eller lagt sig ned et eller .andetsteds paa
gaden. Lænet ud over vandet saa han tankeløst ned
over kanalen, stirrede paa solnedgangens rosenrøde
speiling, paa husrækkerne, som svandt hen i den
begyndende skumring, paa et vindu, langt, langt borte,
et eller andetsteds høit oppe i et tagkammer, der
luede som ild i gjenskinnet af den sidste, svindende
solstraale, og paa kanalens dunkle vand : ... og det
forekom ham, som om det var med en. ganske sær-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
