- Project Runeberg -  Raskolnikow /
239

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

939

sda, fuld erin ikke! Gud ved, aan vil for £
no’e! . . .« brummede arbeideren. ;

»Ja, værsaagod forklar, hvad det er, De vil!«
skreg atter husvagten til ham; han var blet rød i toppen;
»hvad er det, du klænger.dig ind paa folk for her?«

»Liker du kanske ikke politistationen ?« tirrede
Raskolnikow ham.

ybiker —% ?. Hvorfor: da? Sertil du pakker dig
heller!«

»En skøierfant!« var der en kjærring, som raabte.

»Ja, snak kan det være nok af nu!« raabte den
anden husvagt, en svær, lang rækel af en fyr; —
»marsch!.. . . er nok en virkelig skøierfant ogsaa! —
Pak sig!« -

Han tog Raskolnikow ved skuldren og slængte
ham ud paa gaden. Raskolnikow snublede og var
næsten tumlet om; efterat han atter havde faaet
ligevægten, mønstrede han endnu en gang hele flokken og
gik’ videre.

»Det var en DRE HE fysak,« sa arbeideren.

»Ja, nuomstunder blir da menneskene rigtig
rarere aa rarere!« sa kjærringén.

»Skulde naa helst ha tat’en paa stationen da,«
la taleren fra før af til.

»Lønner aldrig umagen aa krangle med detslags"
folk,« sa husvagten afgjørende — en skøierfant
var det nu, ;som havde tænkt aa krangle sig ind paa
vors; vilde vi git os ikast me’n, ble’ vin aldrig kvit;
— jeg kjender det!« ; i

»Skal jeg . . . . eller skal jeg ikke gaa?« tænkte
" Raskolnikow ; han var blet staaende midt ude paa
gaden mellen to krydsende veie og saa sig omkring,
næsten som om han ventede det afgjørende ord fra
en eller anden udenfor sig selv. Men intet svar kom;
alting var taushed og død som brostenene han stod
paa; — død for ham, ham alene. Pludselig kunde
han paa afstand, etpar hundrede skridt borte omtrent,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0241.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free