Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
258
havde været endda længre, . .. lad ham saa vinde
sit væddemaal! Han skal ogsaa have sig en glæde,
og selv om han skulde ville. gjøre sig lystig
over mig, — naaja, saa lad ham det. Men kræfter,
det er det, jeg har brug for nu; uden kræfter blir
der ingenting af mig; fysiske kræfter vinder man kun
gjennem viljekraft, — det er det, de ikke ved!« "la
han til, stolt og selvbevidst og forlod broen, — han
kunde næsten ikke flytte fødderne under sig. Hans
stolthed og selvbevidsthed vokste paatageligt, et minut
efter var han allerede et ganske andet menneske.
Hvad var der da egentlig skeet, som havde forandret
ham i den grad? Ja, det vidste han igrunden ikke
selv; det gik ham som den druknende, der griber efter
et halmstraa. Det forekom ham, som om ogsaa han
skulde kunne leve, som om der kunde gives et liv
ogsaa for ham, som om hans liv ingenlunde var
afsluttet sammen med gamlas. Nok muligt, at han var
kommet noget overilet til dette resultat, — men
derpaa tænkte han i øieblikket ikke.
»Og for Rodion, den Herrens træl,« skal hun
bede, — for det ham pludselig gjennem. hodet; ...
naaja, det kan jo, . . . for alle hændelsers skyld —!«
.……. … la hån til og maatte smile over det barnagtige
indfald. Han var i aldeles udmærket humør.
Han var snar om at finde, hvor Rasumichin bodde;
i det Potschinkowske hus kjendte man allerede den
nye leieboer, og husvagten viste straks Raskolnikow
op til ham. Han var hellerikke kommet langt op
trappen, før han hørte larm og støjende samtale som
af et stort selskab. Døren ud til trappen stod paa.
vid væg, og man kunde høre livlig debat og
mundhuggeri derindenfra. Det var et temmelig stort
værelse, Rasumichin havde, og der kunde vel befinde sig
en femten-seksten mennesker derinde. Raskolnikow
blev staaende ude i forstuen. Her var to af
logiværtindens piger bag et skjærmbræt beskjæftiget med to
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
