- Project Runeberg -  Raskolnikow /
274

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

g 274

præsidere. . . . Ja, vil De bare tænke Dem, de sidder
der og argumenterer for individets absolute
upersonlighed som, det højeste ideal!. Man skal være saa
lidet særmenneske som muligt, saa lidet som muligt
være sig selv! Det er det, de kalder for det største
fremskridt. Ja, og dersom dette vævet endda bare
var deres eget bryg, men det. ...«

»Åa, hør . ...,» afbrød Pulcheria Alexandrowna
ham ængsteligt, men det var bare som at hælde olje
paa ilden.

»Ja, hvad mener De?« — skreg Rasumichin
endnu højere, — »De staar kanske i den formening,
at jeg blir saa hidsig bare for alt det sludder og væv,
de kommer med? Tøv og tul! . .. tvertimod, jeg
liker, at folk lar skravla gaa. Sladder og løgn, det
er det eneste "menneskelige privilegium, det eneste
mennesket har forud for andre væsener! Hvo, som
lyver, nærmer sig sandheden! Jeg er menneske, —
thi jeg lyver. Endnu aldrig er en eneste sandhed
fundet, undtagen gjennem iforveien at ha løiet mindst
fjorten gange, — ja, kanske hundrede og fjorten for
den sags skyld, — og det er til en vis grad al agtelse.
værd. Men vi, vi kan ikke engang lyve selvstændig,
ud af vort eget indre! Vil endelig nogen slaa i mig
en løgn, saa skal han da pinedød ialfald gjøre det paa
sin egen maner, og jeg skal. kysse ham for hans løgn.
Den selvgjorte, for mig eiendommelige løgn er i ethvert
tilfælde at foretrække for en fremmed, efterabet
sandhed. I første tilfælde er man dog idetmindste et
menneske, i det andet i det allerhøjeste en papegøje.
Til sandheden naar vi alligevel frem tilsidst, — bare
man ikke fornagler livet for os. Der foreligger
eksempler. Naaja, og hvad er vi såa til syvende og

sidst? Alle er vi, alle uden undtagelse, — forsaavidt
angaar videnskab, udvikling, tænkekraft, følelser, idealer,
ønsker, frisind, fornuft og erfaring, — i altsammen,

altsammen befinder vi os endnu i nederste klasse, i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0276.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free