- Project Runeberg -  Raskolnikow /
317

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

317

»Hvem? Endnu? Naa, ja. ... det er hende,
du taler om. Nei, det er ligesom i den anden
verden det . ...-/’og saa langt borte allerede. - Mig
forekommer det, som om alt, hvad cder sker her
omkring, aldeles ikke foregik her. ...«

Han saa opmærksomt paa de tilstedeværende.

»Ja, alle I ogsaa, . . . det forekommer mig, som

om jeg saa paa jer fra en- afstand paa tusen werst.
.…. Maa pokkeren forresten vide; hvorfor vi
egentlig snakker om dette! — Ja, hvad skal saa denne
evige udfritten til?« la han ærgerlig til og tyggede
derpaa i taushed, hensunket i tanker, paa sine negle.

»Hvor du bor jammerlig Rodja, næsten som i
en" ligkiste,« sa Pulcheria Alexandrowna pludselig
for at afbryde den pinlige taushed; — »jeg er
overbevist om, at det er dit værelse, som for en stor del
er skyld i din nedtrykthed.«

»Værelset?« — svarte han tankespredt; »ja
værelset er skyld i meget ....jeg har ogsaa tænkt
mig det selv allerede. .. . Naar du vidste, mama,
hvad det er for en besynderlig tanke, du netop der
har udtalt,« . . . la han smilende til.

Der manglede saa saare lidet paa, at dette selskab,
dåse nære paåarørende, skulde, — den treaarige ad-

skillelse .tiltrods, " paa grund af umuligheden af at
faa en utvungen samtale igang, — omsider bli
ham aldeles uudholdeligt. Men endnu var der et
uopsætteligt anliggende tilbage, som nødvendigvis
endnu idag, paa den ene eller anden maade, maatte
faa sin afgjørelse; — derpaa var han allerede
iforveien, idet han vaagnede, fast besluttet. Nu glædede
han sig over denne forretning som til en udvei.
»Apropos, Dunja,« begyndte .han alvorlig og
tørt, — »jeg ber naturligvis om undskyldning for,
hvad jeg sa igaar; men jeg holder det for min pligt
atter og atter igjen at minde dig om, at jeg i
hovedsagen ikke har ændret standpunkt. Skal endelig en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free