- Project Runeberg -  Raskolnikow /
343

(1889) [MARC] Author: Fjodor Dostojevskij Translator: Holger Sinding - Tema: Bibliothek for de tusen hjem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

343

>Hvad har nu atter det at betyde?« tænkte He
kolnikow urolig.

»Kjære, vi blev jo igaar bekjendt med
hinanden oppe hos dig!« sa Sametow utvungent.

»En bekymring mindre altsaa. Her forrige uge
bad han mig indtrængende om, at jeg maatte gjøre
ham bekjendt med dig, Porphyrius, ...,. og nu har
I snuset hverandre op gjensidig uden min bistand! ...
Hvor har du din tobak?« |

Porphyrius var endnu i morgendragt; slaabrok,
snehvidt linned og nedtraadte tøfler. Han var
omkring fem og tredive aar gammel, under
middelstørrelse, tyk, med en liden, rund mave, glatbarberet og
skjægløs; hodet var rundt og dækket med kortklippet
haar, som laa bag i nakken i en valk. Ansigtet med
den lille stumpnæse: var ogsaa rundt og havde en
sygelig, mørkegul hudfarve, men udtrykket var
muntert og endogsaa en smule spotsk. Man kunde næsten
regnet det for godmodigt, havde ikke øjnene været.
I dem var der en vis vandagtig glans, .og de næsten
hvide, glippende øienfryndser meddelte dem et udtryk,
som om han bestandig blinkede til nogen. Blikket i
disse øjne stod i en mærkelig uoverensstemmelse med
hele figuren forresten, der ellers havde næsten noget
kvindeagtigt ved sig, og gav den et udtryk, der var
langt alvorligere, end man ved første blik paa manden
skulde formode.

Da Porphyrius Petrowitsch hørte, at hans gjæst
havde et anliggende at tale med ham om, bad han
ham straks ta plads i sofaen, satte sig hen i det andet
sofahjørne og rettede mod ham sit spørgende blik, og
det med en koncentreret alvorlig opmærksomhed, der
næsten er besværlig og let kan bringe en i forvirring,
naar man ikke kjender til denne vane hos en mand
og selv er af den mening, at gjenstandens vigtighed,
hvorom der forhandles, paa ingen maade staar i
forhold til den usædvanlige opmærksomhed, som tilsyne-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat May 4 23:37:04 2024 (www-data) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/raskolnik/0345.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free